Hvorfor lave huller i huden??

Hvorfor få lavet Meso-behandling/ micro needeling der laver huller i huden?
Kort sagt: fordi det virker….
Når der laves små huller i huden sættes der nemlig gang i en proces i huden – uafhængigt af om rullen der bruges hedder Dermaroller, Meso-device eller andet.

Kort fortalt så reagerer huden på det “angreb” de mikroskopiske huller i huden er, ved at “forsvare” sig og sætte gang i en reparationsproces i huden, der resulterer i et kollagenboost – we like ?

Meso-behandling /microneedeling/Dermaroller behandling resultere alle i en bedre hudkvalitet – endda uden de uheldige bivirkninger der f.eks. kan være hvis du i stedet vælger en kemisk peeling eller en CO2-laserbehandling.

Når du får en behandling med de små fakir-nåle laver din behandler jævnt fordelte små huller i din hud, huden vil reagere på hullerne ved at sætte en opdelings/reparationsproces i gang der vil sparke til hudens kollagendannelse og øge dit kollagennivau i huden.
Det giver dig en bedre hud kvalitet med en sundere og mere fyldig “springmadrads” som vores kollagenlag i huden også ofte populært kaldes. Rent visuelt vil du kunne se en mere frisk udseende hud der virker mere fyldig og mindre slap.

En Meso-behandling er velegnet til dig der ønsker dig:

  • Fastere og mere fyldig hud
  • Færre/mindre synlige rynker
  • Har ar efter f.eks acne
  • Har grov hud med store porer
  • Pigmentforandring / brune pletter
  • En generel forbedring af din hud kvalitet

Hvordan selve behandlingen nøjagtig foregår er afhængig af hvilket “hudproblem” der skal arbejdes på.
På min klinik arbejder jeg med det Medi-cosmetic mærket pHformula, et medicinsk hudplejemærke der på behandlingssiden primært arbejder med kombinationer af forskellige typer syrer giver “ret vilde” resultater i huden. Jeg kombinere dem med selve “hulningen” af huden for et optimalt resultat.

Du vil ALTID få en hudmæssig forbedrende effekt af microneedeling
– også selvom du kun får en enkelt behandling.
Det er videnskabeligt veldokumenteret
MEN vil du virkelig se et resultat i forhold til f.eks. ar eller rynker skal der flere behandlinger til. Der plejer jeg af lægge et program for behandlinger og hjemmepleje sammen med min kunde så vi har en fælles plan.

På min hudplejeklinik er der rabat ved køb af et kurforløb på 3 eller 6 ansigtsbehandlinger, det ved jeg mange af mine kolleger også tilbyder.
Så vil du igang med nåle-behandlinger og ikke bor lige i nærheden af min klinik (i Mariager eller Randers) så tag en snak med din lokale kosmetolog og hør hvad hun kan gøre for din hud.

Du kan også vælge at “hjemme-rulle” din hud, det kræver god vejledning, de korrekte hudplejeprodukter og en god hygiejne.
Jeg vejleder gerne i brug, interval af rulning og hudplejeprodukter, nogle kunder vælger at få en enkelt professionel behandling på klinikken og fortsætter derefter hjemme, andre vælger udelukkende at lægge deres hud i mine professionelle hænder da de kan se at det giver endnu bedre resultater.

Om du vil få lavet huller i huden hos kosmetologen eller selv gøre det derhjemme bestemmer du, men sørg nu for at få god vejledning inden du bestemmer dig.

På skønt gensyn

Gitte

Bestil tid til en professionel Meso-behandling hos kosmetologen
HYDRA Serum fra pHformula er spækket med flere typer hyaluron og det perfekte serum efter dermaroller