Fodbad – velvære til hele kroppen

Det behøver ikke være det store forkromede SPA ophold for at velværet breder sig i kroppen.

Min krop driller mig i øjeblikket og protestere højlydt over jeg ikke hører efter det den fortæller mig. Så her i aften valgte jeg at snuppe et fodbad – det gør nemlig godt i hele kroppen…..

Jeg har for tiden ekstra ondt i mine led, dvs. primært håndled, fingrene og specielt mine fodled/fødder.

Et fodbad var derfor lige hvad jeg trængte til efter job og dagens andre gøremål.
Man kunne jo sagtens fylde et plastikfad med vand og sæbe, jeg syntes bare det virker så meget mere lækkert (forkælende om du vil) med mit metalfad fra Meraki.

Mig i lænestolen foran fjerneren, et håndklæde på gulvet, varmt vand og Gewhol fodbad i fadet, fodfil og min all time favorit når det gælder fodcreme, Lipidro indenfor rækkevidde. Alma har lavet koldt dansk vand og skyllet kirsebær og vi er klar til et afsnit af Dødbringende Våben – hygge på højt plan.

Varmen fra vandet spreder sig til hele kroppen med det samme (godt jeg ikke får en af mine hedeture nu) og jeg kunne såmænd sidde her længe, MEN fødderne skal helst ikke være i fodbadet mere end ca. 10min.
Et for langt fodbad opløser huden og gør den modtagelig for svampeinfektioner.

Jeg forsøger at holde mine fødder venlige med Lipidro fodcreme inden sengetid så jeg har ikke meget der skal files, men lidt er der da inden jeg skubber neglebånd, ja jeg skubber neglebånd på tæerne, så ligger neglelakken nemlig pænere.
Hvis neglene var for lange ville jeg klippe dem og file dem til efterfølgende men det var ikke nødvendigt i dag.
Et godt tip til flotte tånegle er at “file” neglene ovenpå med en smoother-fil, en slags skumgummi med meget fin fileevne. Den gør dine negle glatte og fri for evt. riller så din neglelak ligger flot.

Vil du gøre det ekstra lækkert for dig selv, så tag lige 5 minutter ekstra når du masserer fodcreme ind. Så sagt er jeg glad for Lipidro fodcreme men har du hælerevner vil jeg anbefale dig af prøve Gehwol Salve for Cracker skin den er mere salveagtig men helt fantastisk lyder tilbagemeldingerne fra mine kunder (og deres mænd.)

En laaang smøre om noget der egentligt er hurtig og simpelt (jeg har tidligere skrevet om sandalklare fødder her)

Det behøver ikke tage mere end 1/2 time, gør det for dig selv og nyd fornemmelsen i kroppen.
God fornøjelse

På skønt gensyn

Gitte