Havearbejde kan give pigmentforandringer

Husk solbeskyttelse når du skal i haven og tilplante krukker - hvis du vil undgå at ligne en der har været med i øllebrødskrigen

Når det gælder pigmentpletter er havearbejde at “tage sol”
Endelig kom foråret for alvor til os – solen skinnede hele søndagen og der var vindstille. Vores have trængte til vores selskab og hele dagen var vi ude i den, og selv om vi ikke slappede af men knoklede med forårsklargøringen så tæller det altså som “solbadning” når vi taler pigmentpletter.

For når det kommer til pigmentpletter (hyperpigmentering) så er det der med sol totalt “no go” da solen trigger dannelsen af pletterne hvis du har tendens til det – og gør lynhurtigt dem du evt. allerede har mørkere.

Selv har jeg (haft) en del store pigmentpletter, som jeg fik både i forbindelse med mine graviditeter men også fordi jeg voksede op i 80’erne hvor solarier var det fedeste…

Faktisk har jeg fået råd fra hudlægen (i forbindelse med A-vitaminbehandling af min ACNE) om at tage sol – heldigvis er vi da blevet klogere.

Ikke så sært jeg har pigmentforandringer – jeg har i en del år arbejdet hårdt på at få den store meget mørke plamage jeg havde i panden væk , og det er lykkedes mig.
Bevares jeg har stadig spredte pigmentpletter i ansigtet, men de er lysere og jeg arbejder stadig på at mindske dem. Det gør jeg med pHformula specialbehandling og hjemmeplejeprodukter, det skal jeg nok lave et seperat indlæg om.

Her skal det handle om hvordan DU UNDGÅR PIGMENTPLETTER som hyperpigmentering kaldes i daglig tale.

Opskriften på at UNDGÅ pigmentpletter er ret enkelt:
Brug Spf hver dag – i vinter halvåret er det fint med Spf15 i din dagcreme eller foundation. Men så snart solen for alvor kommer frem i foråret anbefaler jeg dig at skifte til en højere solfaktor, undgå at stikke næsen direktet op i solen og vælg en foundation / CC creme med en højere faktor.
Og  så snart den står på havearbejde, løb, gåtur med hunden eller andre udendørs aktiviteter at smøre dit ansigt (husk også din decollete) ind i en solcreme gerne med Spf30 og med både UVA og UVB solfilter.

Brug en dagcreme med B3 vitamin ( Niacinamid) det har nemlig den egenskab at det beskytter din hud mod pigment forandringer samtidig med det har en beroligende virkning i huden.

Sov sammen med A-vitamin (Retinol) der både dæmper pigment OG stimulerer huden til at danne nye friske (fejlfri) celler så du får en smukkere og mere ensartet hudtone. A-vitamin har mange andre gode hudforbedrende egenskaber som du bl.a. kan læse om her.

 

Overfør de 3 grundprincipper til din yndlings hudplejeserie, er du i tvivl så få din lokale cremepusher (hudterapeut) til at hjælpe dig.

Fra MIN klinik/butik kan jeg bl.a. anbefale:
Dagcremer med Spf:
Creme pur Confort Spf15, Guinot – Splendieuse eller Nuxellence begge Spf20 fra NUXE
eller det ultimative: Multi Protect Spf 15 fra pHformula, en meget potent dagcreme fyldt med petider og andre veldokumenterede virkestoffer OG så selvfølgelig solfaktor. Den koster nogle penge, ja – men den har dokumentationen 100% i orden.

Farvet CC creme fra pHformula Spf 30 i 3 farver  (indeholder bl.a. også retinol)
Den kan bruges som farvet dagcreme, blot med serum under hvis det passer dig bedst. Det samme gælder BB Perfect Spf15  i2 farver FILORGA Spf15.

FILORGA Sleep and Peel med retinol og AHA som natcreme et par gange om ugen / Vita A creme med 1,5% retinol fra pHformula.

Vita B3 med 5% Niacinamid –  24-timers creme fra pHformula kan bruges både nat og dag,

 

På skønt gensyn

Gitte

Guinot creme Pur Confort Spf15, velegnet til selv den sarte hud. God til at forebygge pigmentforandringer
Brillerne af, og på med pHformula CC Cream med Spf30 og retinol