NU skal de sandaler altså snart frem

LÆNGES – som i længes
Syntes godt nok foråret har taget et noget langt tilløb i år. Plejer altså som minimum at have taget mine sandaler i brug på klinikken her i Maj men de er slet ikke kommet frem i nu, måske godt det samme når jeg kigger på mine fødder..

Det er ellers ikke så længe siden jeg sidst var “nede i den ende”
Plejer at kunne holde mine fødder bløde ved at smøre dem ind i fodcreme inden jeg hopper under dynen. Men må jo nok indrømme jeg mine planer om at få en bikiniklar krop inden Mallorca-turen røg lidt i vasken efter Mogens kom til skade for knap 2 uger siden.
Jeg har har mere fokus på ham og min hjemmesygeplejerske funktion end mig selv. Og det ses desværre tydeligt på bl.a. mine fødder.

Men der loves jo fantastisk dejligt vejr i weekenden, så jeg må igang med de fødder.
Sværger til fodplejeprodukterne fra Gehwol (bruger det også til fodbehandlingklinikken ) simpelthen fordi det virker fantastisk. Det er også derfor jeg har fravalgt at forhandle fodplejeprodukter fra mine andre leverandører, syntes Gehwol er super til en fornuftig pris.

Designet er ikke så fancy: mere Tysk grundighed der virker.
Pyt ingen har alligevel sin fodcreme til at stå fremme på toilethylden vel??
Men produkterne gør det de skal, nemlig giver bløde fødder.

Så i aften når jeg kommer hjem fra mine svigerforældre der har været søde at byde på aftensmad i en travl arbejdstid så har jeg store planer om at stikke fødderne i et dejligt fodbad efterfulgt af fodscrub og fodcreme.

Hvis ikke det bliver for sent får de også en gang lak eller 2, men det bliver måske først i morgen tidligt.
Kender du ikke det med at du TROR din lak er tør inden du hopper i seng – og så vågner du op med de fineste bomuldsaftryk fra sengetøjet i lakken?
Nej, så hellere vente til i morgen….

 

På skønt gensyn

Gitte